Det hele begyndte med et møde på Kjærgård Skole d. 6. april 1934. Formålet var at oprettet drengespejdere i Lem, og det var pastor Johannes Korsholm, der tog initiativ til mødet.
Det samlede ikke mange forældre, men omtrent alle drenge som Lem kunne mønstre i den aldresklasse. Fire patruljer med hver 7 drenge og Johannes Korsholm som tropfører udgjorde indtil 1938 troppen.
Det var en tid da penge nok var opfundet, men i stærkt begrænsede mængder. Der var ikke 10 biler i Lem, så spejderne have de vejene for sig selv til deres ture. Den første langtur gik til Jelling og Lillebæltsbroen, der var under bygning. Turen, der foregik på cykel, varede 3 dage og kostede 1,50 kr. pr. mand.
Den første store lejr, Lem-spejderne deltog i var Hjortekjær-lejren i 1935. 19 drenge deltog, og de lavede opvisning på skolepladsen for at skaffe penge til udstyr.
I de første år var der mange sammenkomster og kunkurrencer med Skjern FDF, KFUM-tropperne i Tarm og Ringkøbing samt de gul drengespedere på Vestjysk Gumnasium i Tarm.
I 1937 holdt spejderne en stor 3 dages udstilling på Hotel Vest, som var dekoreret med spejder tørklæder og plakater med videre. De 4 patruljer konkurrerede om at have den bedste udstilling, og der var optrædend og konkurencer som gave et pænt overskud. Det løste boligproblemet, idet der blev indkøbt en udrangeret jernbanevogn, som blev opstillet på Kr. Kjærgaards mark. En propelmølle leverede strøm til huset.
Denne jernbanevogn blev i 1948 afløst af et stråtækt spejderhus i Aksel Muldbjergs grusgrav tæt ved jernbanen. I 1960’erne var det imidlertidig blevet så forfaldent, at det var nødvendigt med et nyt. Halvdelen af de 30.000 kr. det kostede, blev samlet ind i Lem og omegnen.
I 1960’erne kom arbejdet med ulveungerne i gang, og i 1964 havde pigerne i Lem også fået lyst til at blive spejdere. Indtil 1975 arbejdede pigespejderne selvstændigt, hvorefter de to enheder blev slået sammen.
I 1982 blev spejderhuset udvidet og bygget om, da det igen var for lille til de nu 70-80 aktive spejdere. Der blev tilbygget 5 nye patruljrum, og de små eksisterende patruljerum blev inddraget i hhv. køkken og storerum samt indrettet til depot.
Sidste i 80’erne og i løbet af 90’erne gik medlemstallet tilbage og blev næste halveret. Dette skyldtes blandt andet de mange andre fritidstilbud i byen.
I løbet af 2016 blev der opført et bålhus med 3 indbyggede shelteres. Det havde gennem længere tid været et stort ønske, for at kunne flytte flere aktiviteter “udendørs” og afvikle disse uden det store påvirkning af vejret. Bålhuset blev opført af frivillige kræftet, og indviet i september.
I løbet af 2016 blev det klart, at der var gået skimmelsvamp i tilbygningen fra 1982. Denne blev derfor i 2017 adskidt fra hovedhuset og nedrevet. Da det nye bålhus bliver brugt meget til aktiviteter og patruljemøder, blev en container opstillet i 2018 til opbevaring af materialer.
Der arbejdes for øjeblikket på at få containerne beklædt og lavet et overdækket udeområde.