Lem gruppen er en lille spejdergruppe der hører til i Lem St. Men selv om vi er en lille gruppe, så er der stor fællesskabsfølelse – både mellem børnene i de forskellige grene, men også mellem lederne.
Noget af det vi gør for fællesskabet er, at vi alle er samlet til et fællesarrangement ca. en gang i måneden. Det kan være en lejr, et fællesmøde eller noget helt andet.
Vi forsøger at være meget synlige i lokalsamfundet, hvor vi deltager i forskellige aktiviteter som øko-dag, Sct. Hans, fodboldstævne, Dynamik-dag eller børnedyreskue hvor vi gerne har bål og bager snorbrød, pandekager, skumfiduser eller æbleskiver.
Til jul afholdes julemarkedet i Smedenes hus i samarbejde med andre organisationer i byen. Vi afholder blandt andet tombola, sælger juletræer og småkager som ulvene har bagt.